Rummet

“At læse RUMMET er rumligt som at være fanget inde i den cigaret, der har brændt hul i bogens forside, og det er alt andet lige et nyt rum, klaustrofobisk, kaotisk og glødende” skriver Lars Bukdahl i Weekendavisen

“Det jeg så godt kan lide ved RUMMET er, at den er figurativ og universelt forklarende. Med det forsøger jeg at sige, at Hejlskov med de her små fragmenterede tekster uddrager sandheder om noget større. At det samtidig bliver gjort så sløret, hvad der er vigtigt i ”fortællingen”, er konsekvensen af værkets overensstemmelse med sig selv og også en del af charmen ved en sådan type kunst. Hejlskov skriver flot med den her determination af teksten, noget de færreste fører ud i virkeligheden. Det er fedt, at vi får noget nyt, hver gang Hejlskov sætter sig i publikationsbænken. At det så også er velskrevet og gennemført, dette morads af fragmenter, det skal vi være glade for. Universet er unikt, og man kan spørge sig selv om, hvad det næste mon bliver!?.” Sådan skriver Thomas Glud opsummerende om Ide Hejlskovs Rummet på www.bog.nu. Der står mere på bloggen Omkunstenomkunstenogkunsten.

Erik Svendsen anmelder Rummet den 3. april 2012 i JP. Han indleder med et citat fra teksten “Rumtid” og fortsætter “[Det er] på de høje nagler, at Ide Hejlskov kører og skriver i den lille fragmenterede prosabog Rummet. En kosmisk verden hvirvler af sted. … Rummet har afsnit, der minder om Kafka på speed.” (Svendsen kan ikke lide bogen, men han giver tilnærmelsesvist læseren en chance for at danne sig et billede selv).